Smartlog v3 » Mor 2006
Opret egen blog | Næste blog »

Mor 2006

En blog uden undertitel

Nærhed

17. Feb 2008 22:52, mor 2006

Jeg har længe haft et lidt underligt forhold til nærhed. Jeg elsker jo min kæreste. Jeg kan godt lide hyggelige kys og store kram. Men nogen gange når det bliver for tæt og mere lidenskabeligt, så står jeg ofte af.

Jeg har haft det sådan i perioder, mens jeg ikke har haft det særlig godt. Det blev lidt bedre, da jeg startede på lykkepillerne, for der forsvandt lidt af min tilbageholdenhed generelt. Hvilket var rart, for jeg var blevet tilbageholdende med mange ting.

Men det er kommet tilbage ind imellem. Efter jeg er startet på de nye fys-behandlinger er det blevet værre igen. Jeg er kommet til at føle mig åben og sårbar samtidig med at der er store følelser på spil. Og så er det svært at rumme nærheden.

Men vi har haft en enkelt aften, hvor vi havde tid og ro til at hygge om hinanden. Vi havde aftalt at prinsessen skulle passes og sove ude. Vi spiste en hyggelig middag ude sammen, på et hyggeligt sted uden al for mange mennesker. Vi havde god tid til at sidde og snakke. Da vi kom hjem hyggede vi videre. Vi faldt i søvn i hinandens arme. Det var en rigtig dejlig aften!

Det var jo rart med sådan en aften, men det skulle en del overvindelse til, før jeg kunne åbne for den nærhed, som jeg sjældent kan nyde for tiden. Det er trist, når jeg fysisk set har det bedre end jeg længe har haft det, at jeg så skal være ked af det og indelukket igen :(

Side med password?

14. Feb 2008 00:59, mor 2006

Kan man lave en enkelt side, som er beskyttet med et password, så man selv vælger, hvem der må læse den? Alternativt bare en side, som kun bestemte smartlog-brugere kan se.

Følelserne er sluppet løs igen

11. Feb 2008 02:58, mor 2006

Jeg er jo startet på de her nye fysbehandlinger og har været der to gange nu. Fysisk set er det en rigtig god ting. Efter første behandling var jeg helt overrasket over, at det hjalp en del på så kort tid.

Jeg har fået løsnet de spændinger i mit underliv, der gav anledning til at jeg nogen gange, f.eks. midt om natten, fik en krampagtig fornnemmelse og nogen meget ubehagelig og diffuse smerter. Det var første gang jeg var der og der har kun været optræk et par gange til den slags og jeg har kunnet lindre det med en afspændingsøvelse, hun har lært mig.

Problemet er, at du hvor de spændinger er løsnet, så føler jeg mig utrolig åben og sårbar. Jeg har hele tiden haft en fornemmelse af, at jeg er mere åben i understellet end jeg var før pga. den dårlige sammensyning. Den følelse har jeg åbenbart gemt af vejen ved at spænde så meget at jeg ikke kunne mærke det. Nu kan jeg nogen gange mærke arret - det gør ikke ondt, men det er alligevel ubehageligt.

Sidst jeg var der fandt hun nogen spændinger et helt nyt sted, nemlig brystkassen. Det gjorde at jeg kun trak vejret med maven. Jeg har så fået en øvelse, der skal få mig til at trække vejret fra toppen af lungerne og helt ned i underlivet. Hun trykkede på mig og det løste for noget ubehageligt. Jeg har prøvet vejrtrækningsøvelsen hver aften som aftalt, men det frigiver bare alle mine gamle følelser igen.

Jeg orker ikke at tænke mere, at græde mere, at opleve det hele igen i hovedet og have vågne mareridt om de sorte perioder. Jeg vil have, at det skal være slut og være en del af fortiden. Men det føles bare som om det er her lige nu.

Sygdom

7. Feb 2008 23:18, mor 2006

Jeg har netop brugt 4-5 dage, hvor jeg skiftevis har siddet på "tønden" og ligget i sengen med mavekramper. Skæg måde at bruge sin tid på! Det er heldigvis overstået nu. I dag har jeg endelig fået lidt energi igen.

Jeg har haft masser af tid til at tænke over mange ting, men jeg har ikke orket at få skrevet noget af det ned. Halvdelen af det har jeg allerede glemt. Min hjernecomputer skal snart opgraderes og have mere hukommelse. Den er ikke hvad den har været!

Nå, men jeg kommer vel i tanker om nogen af tingene igen...

Temperament og respekt

1. Feb 2008 01:28, mor 2006

Min kæreste og jeg er begge ret temperamentsfulde - bare på hver sin måde. Min måde er stille og indadvendt, hans er lige modsat. Det kan godt nogen gange være svært at få det til at passe sammen. Han skal lige lukke en rodentlig portion damp ud, så er han egentlig ok igen, hvorimod jeg tager det til mig og ruger over det. Jeg kan også råbe, men kun sjældent er det mig, der forvandler en diskussion til et højlydt skænderi.

Jeg synes faktisk at diskussioner og mindre skænderier kan være en god ting for at rense luften nogle gange i et forhold. Det kan sagtens være det, der starter en god snak om, hvordan vi kan blive bedre til vores liv sammen. Men jeg er bare mere sårbar overfor det lige nu - jeg lader mig i langt højere grad gå på af det. Jeg kan mærke at den irrationelle tristhed ligger under overfladen og truer med at komme frem og nogen gange endda kommer op til overfladen et stykke tid.

I morges havde jeg altså ikke rigtig lyst til at stå op og det blev kæresten vred over. I sin vrede kom han til at sige en hel del sårende ting, som fik mig til at føle, at jeg ikke er respekteret. Han mener det ikke sådan, med for mig føles det nedsættende og det er ikke en god ting for mit selvværd, der ikke just er på sit højeste for tiden. Jeg græd og han gik i vrede.

Jeg endte med at blive hjemme fra arbejde, jeg var ked af det, frustreret og stadig heller ikke helt ovenpå efter de sidste par dages sygdom. Jeg var træt og lå på sofaen det meste af formiddagen og fik et par timers søvn lidt senere. Da kæresten kom hjem, var vi begge kommet forbi morgenes skænderi og tog os af de ting vi skulle.

Selvom det var svært tog jeg mig sammen her til aften til at åbne diskussionen om, hvad der skete i morges. Vi fik en god snak om det, uden at det er nogens skyld. Primært kunne vi konstatere, at det bunder i, at vi begge er opfyldt af mange frustrationer lige nu. Jeg fik luft for, at jeg på trods af at man skændes mener, at man skal forsøge at opretholde et minimum er respekt for hinanden. Det var godt vi fik det snakket igennem selvom det pludselig blev sent og vi sikekrt ikke kan komme op i morgen. Sådan må det nu være.

Mere om henvisninger

1. Feb 2008 01:11, mor 2006

Jeg prøvede forgæves i går på det gule sider, krak og hvad jeg ellers kunne finde på, for at finde den der psykiater, jeg er blevet henvist til. Jeg fik kun fat i udgåede numre og en faxmaskine! Så jeg blev selvfølgelig nødt til at ringe ned til lægen og snakke med sekretæren, der ville meddele det til lægen og jeg kan så ringe igen i næste uge og høre, om de har fundet ud af noget. Nu havde jeg lige samlet mig sammen til det ene opkald :/

Men til gengæld var jeg rigtig heldig med henvisningen til fyssen. Jeg slap for at komme bag i køen, fordi jeg har været patient der for nogle måneder siden. Jeg fik endda en afbudstid allerede i dag - det er kun to dage siden jeg blev henvist.

Jeg tror det var godt nok at min læge havde nævnt den dårlige fødsel i henvisningen - jeg kunne mærke at der var en forståelse for, at jeg har nogle spændinger, som ubevist forstærkes af følelser. Men hun var også godt klar over, at det ikke er følelser alene. Men jeg fandt også ud af, at jeg stadig har nogen ret ømme punkter!

Hun forklarede en del denne gang, hvilket også gjorde, at jeg havde lettere ved at spørge om de ting, jeg gerne vil vide. F.eks. forklarede hun, at mine hoftesmerter stammer fra ryggen - det var jeg jo slet ikke klar over, for jeg synes jo at min ryg har det bedre. Til sidst viste hun mig nogle ting jeg skal gøre, så mit underliv bliver helt afspændt. Så kan jeg forhåbentlig lære, hvordan det føles, så jeg kan komme af med de spændinger, jeg har.

Jeg synes det gik godt og jeg følte mig i gode hænder. Det er vigtigt for mig at føle, at jeg liver taget seriøst og bliver behandlet af en, der er kompetent, fordi ellers har jeg svært ved at have tillid til behandleren. Bagefter var jeg lidt bims oveni, nærmest lidt svimmel - så der må da være blevet rusket op i noget. Og lige nu har jeg det faktisk ok!

Henvisninger!

30. Jan 2008 23:58, mor 2006

Nu er jeg endelig på vej ud af snot-junglen. Jeg bestemte mig for at tage endnu en hjemmedag - nogen havde sagt til mig, at jeg skulle se at blive hjemme indtil jeg var rask ;)

I går skulle jeg have været til psykolog - jeg havde endda pænt afpasset lægebesøget efter det. Men det blev aflyst for 2. gang. Denne gang pga. sygdom - det kan man jo ikke gøre noget ved. Men hver gang det bliver udsat er det jo ikke bare et par dage, men indtil næste gang, der er et hul i kalenderen. SÅ det er vel efterhånden blevet udsat i noget der ligner 4 uger.

Men jeg kom da hen til lægen. Hun sagde, at min henvisning til psykiateren var kommet retur, fordi ham hun havde valgt åbenbart ikke havde en kort venteliste alligevel. Mon jeg overhovedet havde fået det at vide, hvis jeg ikke selv var kommet til lægen af andre årsager? Jeg havde nu alligevel tænkt mig at ringe hvis jeg blev ved med ikke at kunne få fat på ham. Nå, men min henvisning er sendt til en anden, jeg prøvede at ringe i dag - hans nummer er så nedlagt! Så det går jo godt :/ Men jeg vil prøve at finde det nye telefonnummer på de gule sider, jeg gider ikke til at ringe til lægen igen.

Lægen undersøgte mig indvendigt - det var ok, da jeg først lige overvandt mig selv og prøvede at slappe af. Hun fandt nogle ømme steder, men sagde at det rent faktisk er muskler, i modsætning til hvad min fys havde mistanke om. Hun spurgte om det er de smerter, jeg plejer at mærke - men det er ikke rigtig der, de værste smerter kommer fra (det havde hun så ikke nogen kommentarer til, gad vide om hun overhovedet lyttede). Men hun synes, at jeg skal have gjort noget ved smerterne og spændingerne i underlivet. Så endnu en henvisning til den samme fys, som i sin tid fiksede mine skævheder, da hun har det rette speciale.

På spørgsmålet om, hvorfor jeg har de spændinger, som hun fandt, svarede hun at det er kroppens måde at huske de meget voldsomme smerter på. Det kan godt være, at det er en del af det. Ja, den hæslige oplevelse sidder stadig i min krop og ikke mindst min sjæl. Men det er ikke det hele. Det er jo da for søren ikke det, der sidder i lysken, for det har ikke noget med fødslen at gøre.

Bagefter strækkede hun ud i nogle andre muskler. Det var lidt ubehageligt, hun kunne måske godt lige have ladet mig få mit tøj på, før hun begyndte at trække mine ben hhv. op og ned! Nå, men jeg kunne mærke strækket ramte et ømt punkt. Det er svært at lave den strækøvelse uden briks og hjælper, men jeg tror jeg kan gøre det næsten lige så godt med min yogabold.

Så der kom da noget ud af lægebesøget, men jeg var alligevel trist bagefter. Jeg har svært ved at overbevise mig selv om, at det hjælper denne gang. Jeg vil bestille en tid og håbe på, at der ikke er for lang ventetid. Denne gang står der rent faktisk i henvisningen at jeg har haft en traumatisk fødsel. Hvordan mon fyssen reagerer på det? Hun er ikke den mest indlevende eller meddelsomme. Hun gør kun præcis det hun skal - men det er hun så til gengæld god til, det var hun i hvert fald sidst.

For tidlig morgen...

29. Jan 2008 06:07, mor 2006

Det er simpelthen for tidligt at stå op før kl. 5, når man er gået i seng efter midnat. Men jeg vågnede bare med en trykken i hovedet pga. forkølelse, så jeg valgte at stå op, da jeg alligevel ikek kunne sove.

Nu har det lettet lidt at bruge en spray, sidde lidt ved PCen og pudse næsen 147 gange. Så nu håber jeg på at få lidt søvn før prinsessen synes at det er stå-op-tid. Men jeg kan vel sove lidt, når familien er ude af døren, for jeg vil melde mig syg i dag.

En tanke...

28. Jan 2008 23:04, mor 2006

Tanken har strejfet mig. Flere gange.

Hvad nu, hvis jeg aldrig bliver klar til at blive gravid igen?

Det er sådan set lige meget om det er fysisk eller mentalt. Hvis jeg ikke bliver klar, så skal vi jo tage stilling til, hvad vi så skal gøre.

Vi kan vælge, at vi ikke får flere børn. Vi er meget glade for hende vi har, så selvfølgelig er det en mulighed. Den anden mulighed er, at vi adopterer en lillebror eller lillesøster.

Jeg har tænkt en del over muligheden for adoption på det sidste. Specielt fordi jeg ikke ser de store fremskridt lige nu. Jeg ønsker stadig brændende, at jeg kunne blive klar, men jeg er også realistisk. Det er ikke sikkert det sker.

Jeg nævnte tanken om adoption for min kæreste. Han havde også tænkt på det - det blev jeg rigtig glad for at han havde. For vi ønsker jo begge at få endnu en guldklump. Vi ønsker for vores datter, at hun ikke skal være enebarn.

Nu har vi åbnet for det, snakket om det. Vi ved jo også, at det tager lang tid, fra man tager valget til man står med et barn. Så måske skulle vi overveje at starte snart. Prøve om vi kan blive godkendt.

Kan man mon blive godkendt selvom man er lidt bims oveni? Når ens krop er sådan lidt ustabil? Når man har et bmi, der er noget i overkanten? Når man knapt kan få husholdningen til at løbe rundt pga. manglende energi?

Eksplosionsfare

28. Jan 2008 22:03, mor 2006

Mit hoved er totalt proppet med snot. Igen. Det er helt sikkert fare for eksplosion. Det er da utroligt. Mit immunforsvar er stadig helt til rotterne. Jeg vil have mit gamle jernhelbred tilbage. Nu!

I morgen skal jeg til lægen for at blive undersøgt som min fys anbefalede mig. Håber lægen kan finde ud af noget. Jeg slipper nok desværre ikke for en indvendig undersøgelse. Det gruer jeg lidt for. Jeg har ikke fået undersøgt understellet i meget lang tid. Jeg synes næsten mit underliv var blevet offentlig ejendom, alle de gange jeg blev set på af forskellige personer, fordi det ikke ville gro sammen. Så nu vil jeg bare gerne have det for mig selv! Men det går jo nok - det skal det jo...

Forresten

23. Jan 2008 22:45, mor 2006

For det første, så sover prinsessen sødt nu. Det tog lidt længere tid end i går før hun faldt til ro, men det lykkedes og vi har ikke hørt en lyd siden. Projekt nedkølet fjerkræ er slet ikke så ringe endda!

Jeg er heller ikke helt så søvnløs for tiden. Så alt i alt får jeg meget mere søvn end jeg plejer. Min krops svar på det er så bare at kræve mere søvn. Men pyt med det, jeg er glad for den søvn jeg får.

For det andet så har jeg lige haft et par dage med en del trælse flash backs. Det er så surt at de stadig sådan kan få mig ned med nakken! For nogen gange har jeg det jo egentlig bedre. Men når jeg ikke har det, så er det lige så slemt som det plejer. Jeg prøver virkelig at fortælle mig selv, at jeg jo har mange ting at være glad for - men jeg er vist ikke overbevisende nok.

For det tredje så har jeg fået brev fra kommunen. Der står at jeg vil blive kontaktet mht. en plan for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Kan de overhovedet stave til deltidssygemelding? Har de overhovedet læst det skema jeg så nøjsomt har udfyldt?

For det fjerde snakkede jeg lidt med min fys i dag, da jeg alligevel var til træning. Jeg er ikke helt så ustabil som jeg plejer at være. Problemet er bare, at jeg ikke har mærket nogen forbedring i lang tid. Desuden har jeg ondt nogen "bløde" steder, dvs. steder der ikke er muskler, knogler og led. Træningen er ligesom møntet på de "ikke-bløde" steder jeg har ondt.

Min fys vil derfor skrive til min læge næste gang jeg kommer. Så ved lægen hvilke ting, hun skal undersøge og forsøge at gøre noget ved samt hvilke ting min træning med tiden vil forbedre. Jeg kan jo ikke selv forklare de ting ordentligt, så jeg er lettet over at hun vil gøre det.

Det føles mere overskueligt at komme til lægen med noget konkret i stedet for at sidde der og sige det samme hver gang uden at der sket noget. Eneste ulempe er, at fyssen sagde at nogle af tingene skulle undersøges fra "indersiden" - den slags har jeg altså ikke det bedste forhold til for tiden.

Men det sagt, så føler jeg det er et skridt i den rigtige retning. Håber min læge vil tage det seriøst. Det føles som om at nu sker der da noget. Jeg har brug for at få styr på min fysiske situation før jeg kan gøre op, hvad der er tilbage af psykiske hængepartier.

Jeg håber og tror at en forbedring og afklaring på det fysiske vil gøre mig stærkere på alle punkter. Får jeg så ikke noget ud af næste besøg hos lægen vil jeg opgive hende for nu og prøve det der kranio-sakral-terapi, som mange har anbefalet, også selvom det er møgdyrt. Jeg har fundet et sted, der ser lovende ud.

31 ord

23. Jan 2008 20:39, mor 2006

1. Hvor er din mobil? - Tasken

2. Din mand? - Sød

3. Dit hår? Troldeagtigt

4. Din Mor? God

5. Din Far? Supermorfar

6. Din favoritting? Dyne

7. Hvad drømte du om i nat? Prinsessen

8. Hvad drikker du helst? Cola

9. Drømmebilen? Lækker

10. Hvilket rum er du i nu? Kontor

11. Din eks? Glemt

12. Din største skræk? Miste

13. Hvad vil du være om ti år? Glad

14. Hvem var du sammen med i går aftes? Familien

15. Hvad er du ikke? Huslig

16. Det sidste du gjorde? Spiste

17. Hvad har du på? Nattøj

18. Din favoritbog? Spændende

19. Det sidste du spiste? Riskiks

20. Dit liv? Underligt

21. Dit humør? Svingende

22. Dine bedste venner? Skønne

23. Hvad tænker du på lige nu? Veninde

24. Din bil? Udemærket

25. Hvad gør du lige nu? Skriver

26. Din sommer? Forsvandt

27. Civilstatus? Uciviliseret

28. Hvad er der på dit TV lige nu? Uvist

29. Hvornår lo du sidst? Eftermiddag

30. Hvornår græd du sidst? Forgårs

31. Skole? Fortid

Genbrug?

22. Jan 2008 23:52, mor 2006

Jeg vågnede kl. 5 i morges og havde en krampeagtig fornemmelse dybt inde i maven. Det er jo noget der sker ret ofte, men selvfølgelig skal den slags komme anstigende midt om natten og ødelægge min søvn :( Samtidig havde jeg hovedet fyldt med snot og lidt feber, men det er jo ikke ligefrem livstruende.

Det var bedre men stadig ret træls med min mave da jeg stod op, så jeg valgte at blive hjemme. Jeg fik gjort prinsessen klar tilafgang og gik derefter ind og sov til kl. 12. Derefter lå jeg bare på sofaen til far og datter kom hjem.

Vi havde en god aften med leg og hygge. Den kolde tyrker vi har taget med prinsessen er ved at virke, i dag gik der bare 1-2 minutter før der var stille i børneværelset. Det er da fantastisk! Et par nætter har hun endda sovet igennem og endda vågnet efter normal vækkeurstid! Det er ikke hver nat, men bare en gang i mellem er nok til at jeg er rigtig glad. Vi burde have gjort det her noget før, men overskudet skulle altså lige være der hos os begge.

Det der med maven er næsten væk. Jeg var ellers lige ved at sige til min kæreste at han godt snart kunne aflevere mig til genbrug ;) Nu føles det bare som noget lignende menssmerter bare ovet et lidt større område, så jeg regner med at være frisk til at arbejde i morgen.

Jeg er tilfreds med mit arbejde lige nu, jeg har et par overkommelige opgaver, som der alligevel også er lidt udfordring i. Håber at jeg kan blive hængende lidt på nogen lignende opgaver lidt endnu.

Nu vil jeg gå i seng og krydse fingre for en hel nats søvn!

Arg! og babyudstyr

20. Jan 2008 23:52, mor 2006

Hvorfor kan man da ikke søge efter noget til ens baby uden at siderne bugner af ting om gravide og om, hvrdan man får en deeejlig fødsel? Jeg vil bare surfe i fred, tak! Jeg gider ikke at se på store maver. Jeg gider læse om smertelindring, som jeg alligevel ikke kunne få. Jeg gider ikke at se på reklamer for diverse projekter for dem, der gerne vil være gravide. Kan jeg ikke få en sencureret version af internettet?

Nå, men i virkeligheden ville jeg gerne finde en rejseseng til prinsessen, som er let, god og ikke fylder for meget, når den er slået sammen. Jeg ved ikke hvad jeg skal vælge. Den jeg troede jeg ville have kan kun bruges ind til hun er 1½ og det er der ligesom ikke så længe til. Nogen forslag?

Endnu en liste

18. Jan 2008 00:23, mor 2006

  • Kommunen - Jeg har fået udfyldt det skema, som kommunen har sendt til mig. Jeg ringede til dem og spurgte ang. de felter, jeg var i tvivl om.
  • Psykiater - Jeg kan ikke få fat på ham, der har fået min henvisning. Han tager vist slet ikke mod patienter for tiden. Hvad søren gør jeg så?
  • Datterens søvn - Den kolde tyrker har haft en rimelig god effekt, jeg tror snart vi er der! Men hvorfor er hun altid syg nogle dage, når vi vil indføre noget nyt? Det er bare så svært at nænne det, når hun er syg!
  • Min søvn - vågner stadig tit om natten og er klam af sved (vist desværre bivirkning ved længere tids brug af lykkepiller). Har ikke lyst til at gå i seng. Sover til gengæld nogle gange om eftermiddagen.
  • Fysikken - Min fys mener, at jeg har haft det værre de sidste par uger, skyldes at træningen er blevet for hårdt. Vi prøver at gå fremad i mindre skridt. Hun sagde, at nu skulle det jo helst ikke blive kronisk - tak for DEN betragtning, den blev jeg ikke mindre bekymret af!
  • Veninder - Har haft en udemærket dag med et par veninder. Veninder er en rigtig god ting.
  • Veninde 1 -  Den ene, som ellers normalt ikke er en supergod lytter, levede sig ind i mine grunde til, at jeg endnu ikke kan forestille mig at få flere børn.
  • Veninde 2 - Den anden, som er en superlytter, lagde igen ører til mine beklagelser. Jeg lægger også gerne ører til hendes. Men jeg tænker nu ofte på, om hun da ikke bliver træt af den samme sang igen og igen.
  • Arbejdet - Det går lidt bedre. De sidste par dage har jeg lavet noget, jeg kan lide at lave. Endelig. Fik også en ordentlig snak med min leder om min situation. Sagde at min læge havde frarådet stress - denne gang blev det heldigvis taget seriøst.

Tags

Relaterede