Smartlog v3 » Mor 2006 » Nærhed
Opret egen blog | Næste blog »

Mor 2006

En blog uden undertitel

Nærhed

17. Feb 2008 22:52, mor 2006

Jeg har længe haft et lidt underligt forhold til nærhed. Jeg elsker jo min kæreste. Jeg kan godt lide hyggelige kys og store kram. Men nogen gange når det bliver for tæt og mere lidenskabeligt, så står jeg ofte af.

Jeg har haft det sådan i perioder, mens jeg ikke har haft det særlig godt. Det blev lidt bedre, da jeg startede på lykkepillerne, for der forsvandt lidt af min tilbageholdenhed generelt. Hvilket var rart, for jeg var blevet tilbageholdende med mange ting.

Men det er kommet tilbage ind imellem. Efter jeg er startet på de nye fys-behandlinger er det blevet værre igen. Jeg er kommet til at føle mig åben og sårbar samtidig med at der er store følelser på spil. Og så er det svært at rumme nærheden.

Men vi har haft en enkelt aften, hvor vi havde tid og ro til at hygge om hinanden. Vi havde aftalt at prinsessen skulle passes og sove ude. Vi spiste en hyggelig middag ude sammen, på et hyggeligt sted uden al for mange mennesker. Vi havde god tid til at sidde og snakke. Da vi kom hjem hyggede vi videre. Vi faldt i søvn i hinandens arme. Det var en rigtig dejlig aften!

Det var jo rart med sådan en aften, men det skulle en del overvindelse til, før jeg kunne åbne for den nærhed, som jeg sjældent kan nyde for tiden. Det er trist, når jeg fysisk set har det bedre end jeg længe har haft det, at jeg så skal være ked af det og indelukket igen :(

Kommentarer

1. Jeanette
22. Feb 2008 14:58
1

Ved ikke om det er tilfældet for dig, men lykkepiller lægger jo en dæmper på ihvertfald sexlysten, så der skal arbejdes lidt hårdere for at holde den i live.

Lyder vidunderligt med en kæresteaften, det har alle brug for nu og da. Bare det at kunne føre en samtale uden at blive afbrudt, eller skulle holde øje hele tiden er et luksusgode :o).

2. mor2006
22. Feb 2008 23:17
2

Jo, det er rigtigt nok en bivirkning som mange har, men det er ikke helt det jeg oplever. Det er mere det, at jeg ikke kan rumme intimiteten - det er for det meste ikke sexlysten, det kniber med.

Det var en rigtig dejlig kæresteaften. Det ER nemlig rart at kunne koncentrere sig fuldt om hinanden. Det har man bestemt brug for nogen gange. Jeg har også brug for at snakke om hvordan jeg har det og at høre, at min kæreste elsker mig, lige meget hvor trist og skvat-agtig jeg er nogen gange! Prinsessen har heldigvis nogen bedsteforældre, der gerne lige tager hende en aften ind imellem.

I går havde vi en dejlig afslappende aften da prinsessen sov (selvom det godt nok blev sent fordi hun var spilvågen). Jeg havde købt et par lækkerier, som kæresten godt kan lide og fundet en film vi skulle se. Hyggelig aften, ikke noget erotik, men bare afslapning under dynen på sofaen. Det var også rigtig rart. Min kæreste er træt for tiden fordi jeg har brug for at han gør de ting jeg ikke orker. Så jeg synes han havde fortjent lidt afstresning.

3. Jeanette
23. Feb 2008 00:14
3

Lyder som om det er en god kæreste du har, og det er dejligt at læse at du sætter pris på at han løfter når du ikke kan.

Mht. kæresteaftener havde vi en hel dag sammen herhjemme - godt nok i arbejds medfør, men hvor var det dejligt at kunne arbejde sammen uden konstant at blive afbrudt, og bare kunne nyde at være sammen, imens vi arbejdede.

Vi har så teaterbilletter til Matador engang i maj, så der får vi nok også en friaften - men mon ikke vi kan få lusket en ind inden da :o).

Iøvrigt tak for dit svar på min blog, det fik tankerne til at flyde igen :o)

4. mor2006
23. Feb 2008 23:49
4

Jeg har en rigtig god kæreste :) Og ja, en dag, hvor man får noget fra hånden kan sagtens være en god kærestedag!

5. Annette i Barcelona
24. Feb 2008 21:28
5

Jeg syntes det er dejligt at læse om positiv fremgang... også selvom det kræver en extra indsats. Det viser jo bare at det er derude... trods det ikke altid føles sådan. Det bliver jo selvfølgelig også lidt lettere når du har en fantastisk kæreste som ikke bare lukker af for dig når du er nede ;-)

Jeg håber de kommer flyvede ind fra alle sider disse dage.

6. mor2006
25. Feb 2008 20:18
6

Der er bestemt fremgang. Men jeg må da erkende, at jeg nogen gange e rlige ved at give op og "gå i hundene" - min kæreste siger, at han vil elske mig alligevel ;) Jeg har en rigtig dejlig kæreste - så er det jo også træls, når der kommer perioder, hvor jeg ikke kan have den der nærhed, som jo er det, der plejer at være så dejligt.

7. Mille
11. Mar 2008 13:33
7

Hvor er du henne af? Kan ikke finde dig mere!

8. mor2006
12. Mar 2008 00:03
8

Hej Mille.

1. Jeg har har fået lavet noget galt med min blog, så nu er den væk, når jeg logger ind. Jeg har skrevet til blogsupport to gange, men jeg har ikke fået svar!
2. Jeg har overvejet at lave en anden, men jeg orker ikke lige det store for tiden. Men jeg følger med hos jer andre.

Tak fordi du spurgte!

9. Mette
15. Mar 2008 22:01
9

Har været forbi et par gange og var blevet helt urolig! Godt at du er der og det bar er et teknisk problem...
Husk lige at give besked, hvis du flytter...

10. paul smith wallet
26. Oct 2012 03:12
10

Had we made it to the Paul Smith sample sale in Soho when it opened yesterday—rather than chasing after deals from Fred Perry and Moschino—we have absolutely no doubt that we'd have needed a cab to help us carry all our parcels http://www.paul-smith-outlet.org home. But today is day two, and to be honest, there's not much left that turned our heads. Don't wsdfdfvr let that sway you, however—the prices are fantastic and there are a number of great fsale paul smith suits left (if that's what you're after), as well as a wide assortment of less shriekingly Paul Smith shirting and ties (think simple stripes rather than macro-paisleys, illustrations of hound dogs, and assorted bird life).The other nice touch: Stock sizes paul smith sale and not just samples. And it's all spaciously laid out over two sunlit floors in the former Te Casan store that njkfghjiu we remember thinking would absolutely not last over Darjeeling tea- and rosehip-laced vodka cocktails at its opening party. Anyway, there's something for everyone—except us—so stop by if you're downtown.tqsxqz123 10.26

11. Coach Outlet
14. Nov 2012 04:53
11

, the article is n jenen für sie a Wachen und Arbeiten für Freiie Wellen de the article is actually the sweetest on this precious topic.

Tags

Arkiv